Info

København april 2014

Dorthe Grum-Schwensen arbejder eksperimentelt med genrer som film, maleri, skulptur, installationer, tekst, Artist`s Books, fotografi, computerprint, video og visuals til musik af komponisten Birgitte Alsted.
Hun arbejder med et udvidet skulpturbegreb, hvorfor hendes værker også spænder vidt i udtryk, fra skulpturelle installationer til objekter og visuelle statements.
Værkerne udgør ofte hybridformer, som tager sig ud som en slags filmiske collager, hvor lyd og billede udgør en ramme om et indhold, der for eksempel kan være socio – politiske kommentarer eller tematiseringer omkring urbane strukturer samt bymiljøer, og ofte suppleres videoværker med andre stationære værker, så de får en installatorisk karakter.
Med udgangspunkt i virkelige historier eller strukturer, samples forskelligartede visuelle elementer med lyd, og værkerne gives på denne måde sit eget æstetiske udtryk, fjernt fra ren dokumentarisme.
Grum-Schwensen kombinerer i sine værker et poetisk visuelt sprog med teoretiske, litterære og historiske referencer og hun benytter formater såsom postkort, gamle oblater, udklip fra bøger samt stedsspecifikke fund. Hun er særligt interesseret i at undersøge historisk og kulturel viden og arv, samt de forhold og fortællinger, der knytter sig hertil. Historier stykkes sammen og beskueren inviteres ud på overraskende kunstrejser formet af det enkelte sted. EX kan en videos voice-over være en samtale mellem et ´jeg´ og et tvetydigt ´du´ – måske et poetisk du, måske beskueren? Citaterne herfra fungerer således som anslag til en fiktiv fortælling, der er en åben fortælling, en fortælling, der bliver en rejse sammensat af mange stemmer – en polyfoni.
Grum-Schwensens værker befinder sig i et krydsfelt imellem figuration og perspektiv-forskydninger imellem æstetik, politik og poesi.
I hendes billedunivers iscenesættes uventede sammenstillinger mellem objekter og systemer. Værkerne opleves som en fortolkningsmæssig åbenhed, der genererer associationer hos beskueren. Underfundighed og humor er ligeledes karakteristiske aspekter ved Grum-Schwensens værker. Opbrudte perspektiver i forskellige lag giver værkerne et drømmeagtigt formsprog, der på én og samme tid er banalt og komplekst, mættet med stemning og betydning, og ofte blander hun de forskellige genrer med sanselige materialesammenstillinger.
Den åbne form og betydning med et ønske om at spørge til og afsløre de strukturer og logikker vi normalt opererer med, og som vi tager for givet, eksempelvis sproget er gennemgående træk for Grum-Schwensens kunstneriske produktion.
Grum-Schwensens kunstneriske praksis er funderet i popkunsten, hvor den bagvedliggende idé er centralt for værket.
Hos hende er kunsten et middel til at forstå verden på, hvor værkerne inviterer beskueren til en refleksion omkring kunstens sociale og politiske sammenhæng.
Dorthe Grum-Schwensen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), 1986 og Charlottenborgs Forårsudstilling (CF), 1987
Kirsten Bohn,
Kunsthistoriker, cand. mag.

Engelsk udgave:

Copenhagen April 2014

Dorthe Grum-Schwensen works experimentally with genres like film, paintings, sculpture installations, text, Artist’s Books, photography, computer print, video and visuals to the music of composer Birgitte Alsted.
She works with an extended sculptor knowledge and that is why her works also range in
expression from sculptural installations for objects and visual statements.
These works are often hybrid former which takes up as a kind of cinematic collages where sound and image represents a frame for a content, which can, for example, be socio-political comments or themes around urban structures, as well as urban sprawls and often supplemented with other desktops video works so they can get a installatorisk score.
On the basis of real stories or structures different visual elements with sound and work is given in this way it’s own aesthetic expression far from pure documentarisme.
Grum-Schwensen combines in her works a poetical visual language with theoretical literary and historic references and she uses formats such as postcards, old oblates and clips from books. She is particularly interested in exploring historical and cultural knowledge and heritage and the conditions and stories relating to them. Stories put together and viewers are invited out on an art trip shaped on each site. Ex can a video voice-over be a conversation between a “me” and an ambiguous “you” – perhaps a poetic you perhaps the viewer.
The quotations from here act as a fictitious tale, an open tale that will be a journey made up of many voices – a polyphony.

Grum-Schwensens works is in a matrix switch between configuration and perspective shifts between aesthetics, politics and poetry.
In her picture universe unexpected databases between objects and systems are staged. These works can be perceived as a real openness which generates associations by the viewer. Subtlety and humor are also characteristics aspects of works.
Open perspectives in different layer provides a dreamlike form-language which at one and the same time is quite obvious and complex saturated with atmosphere and importance and she often mixes the different genres with sensuous materiel collocation.
The open form and the importance of the desire to ask for and reveal the structures and logics we normally operate with and that we take for granted, for example the language is the common feature for Grum-Schwensen.
Grum-Schwensens artistic practice is based on ” The Pop Art” where the underlying idea is central to the work.
The art for her is a mean to understand the world where her works invite the viewer to a reflection about the social and the political context.
Dorthe Grum-Schwensen made her debut on the Artists Fall Exhibition in 1986 and Charlottenborg Spring Exhibition in 1987.

Kirsten Bohn,
Art Historian, cand. mag.

Forord

Begrebet Artist’s Books er af nyere dato og opstod som en af de mange forgreninger af konceptkunsten fra midten af 1960’erne, men er siden kommet til at dække et bredere felt, der både dækker bogen som koncept og bogen som objekt.

Bogen som kunstværk har eksisteret lige så længe som bogen selv, idet den indtil bogtrykkerteknikkens opfindelse jo var håndarbejde skabt med stor tålmodighed og dygtighed af kunsthåndværkere og bogkunstnere. Men også efter bogtrykteknikkens indtræden blev der tidligt skabt stor bogkunst af kunstnere som William Blake (1757-1827), William Morris (1834-96) og Aubrey Beardsley (1872-98) med udsøgte mesterværker af håndværk og kunst. I det tyvende århundredes første halvdel har især surrealisterne, beskæftiget sig med bogen som kunst, ikke mindst Max Ernst, hvis ”La femme 100 têtes” er et af genrens absolutte hovedværker.
Også kunstneres egne, illustrerede bøger, bøger med originalgrafik eller med originalgrafiske omslag og Cobra – folkenes arbejde med foreningen af skrift og billede hører med i billedet.

Men alligevel er det først med konceptkunsten, at bogen får status af selvstændig billedkunstnerisk udtryksform, hvor det hverken er bogen som objekt eller dens indhold, men den idé, som indholdet er et udtryk for, der udgør det egentlig værk. Et eksempel kan være Edward Ruschas ”Nine Swimming Pools – and a Broken Glass” (1968), en lille industrielt fremstillet bog i ukendt oplag med ni farvefotos af swimming pools, private og offentlige, med et knaldet drikkeglas i det sidste af dem. Resten af bogens sider er blanke. Hverken bogen, svømmepølerne eller fotografierne af dem er kunst, men ideen bag registreringen, fotograferingen og offentliggørelsen ved bogudgivelsen er et immaterielt kunstnerisk koncept. Andre af Ruschas bøger registrerer ”Colored People” (1972), ”Some Los Angeles Apartments” (1965), ”Various Small Fires” (1964), ”Records” (1971), Twentysix Gasoline Stations” (1962) osv. Hans-Peter Feldmann registrerede i 70’erne tilsvarende skyer, Byen Essen, landskaber, knæ og andet, mens Lawrence Weiner, konceptkunstens bannerfører, lavede bøger med sproglige udsagn som: Having been done at / Having been done to / (1972), og Stanley Brown lavede bøger om for eksempel det antal skridt han hver dag tog i Amsterdam.

Kunstsamlere blev bogsamlere med den selvforstærkende effekt, at også de tidligere bogobjekter, som blev lavet af og i kølvandet på fluxusfolket med sammenlimede sider, overhældt med maling eller med indklæbede objekter osv. blev en del af samlerområdet med fællesbetegnelsen Artist’s Books som en selvstændig kunstgenre, i dag dækkende et bredt felt.

Forløbere herhjemme var helt tilbage til 1918 Emil Bønnelykke med ”Elskovssang”(et digt bestående udelukkende af pigenavne) , ”Berlin” og ”Spartanerne” (kors) og siden Ole Sarvig og Asger Jorns i samarbejde om alfabetdigte, Gunnar Aagaard Andersen med tegndigte fra 40’erne, Mogens Balles og Christian Dotrements samarbejde om ”Dessin Mots” fra 1962, Jorns og Debords samarbejde om f. eks. ”Fin de Copenhague” (1957) med avisudklip og farveklatter. Også Richard Winther, Ib Geertsen, Albert Mertz og Bamse Kragh Jacobsen var aktive med eksperimenter inden for hybridformen mellem billedkunst og litteratur, og i 1960’erne arbejdede konkretistiske digtere som Johannes L. Madsen, Per Højholt, Hans Jørgen Nielsen, Vagn Steen og Erik Thygesen med bøger og tekster, hvor tekst og det visuelle billede udgjorde en helhed, samtidig med at Paul Gernes og Peter Louis-Jensen udnyttede det litterære skriftsprog billedmæssigt – mest vedholdende Vagn Steen med ”Skriv selv”,
(en bog med tomme blade), ”Uro” (træk-selv-uro og digt), ”Knalv Knolv” (ur og digt). Arthur Köpcke, Eric Andersen og Henning Christiansen arbejdede med bøger som manuskripter til kunstneriske handlinger eller klæbede siderne sammen. Til området hører også de mange originalgrafiske bøger, mest udtryksfuldt skabt af Palle Nielsen, men med vægtige bidrag af Carl-Henning Pedersen, Erik Hagens og andre.

Egentlige Artist’s Books inden for den almindelige definition af genren i snævrere forstand er siden slutningen af 50’erne skabt af kunstnere som Sven Dalsgaard, Stig Brøgger, Albert Mertz, Per Kirkeby, Henrik Have, Tom Krøjer, Steen Høyer, Mogens Otto Nielsen, Jens Birkemose, Torben Ebbesen, Jane Balsgaard og flere andre – mest konsekvent af Henrik Have og Mogens Otto Nielsen, de to danske bogkunstnere par exelence.

Bent Petersen, North Art Magazine

“Dorthe Grum-Schwensen kunst er fortællende
og fabulerende…Det er kunst, der trækker på
dybe og oprindelige følelser i os…Men de er
mere end det. Men det er netop typisk for
Dorthe Grum-Schwensens kunst, at den ikke
er underlagt nogen entydig fortolkning.
Formerne og farverne har deres helt eget liv
og er de i malerierne underlagt visse
kompositoriske principper og opnår de deres
fulde frihed i skulpturerne, der nærmest får
karakter af levende væsener med deres egen vilje…

Uddrag af Tom Jørgensen, tidl. redaktør af Kunstavisen,
kunstskribent på månedsbladet Opus, 2001.